Dora - Mittelbau også kendt som Dora - Nordhausen lå i det sydlige Harzen, nord for byen Nordhausen. Til at begynde med regnedes den for en underafdeling af Buchenwald, men var ikke en egentlig udryddelseslejr, og i 1943 blev fanger fra Buchenwald sendt hertil for at begynde opbygningen af et industrikompleks. I 1944 var lejren under SS kommando, gjort selvstændig og med mange egne underlejre.
Anlæggene lå under jorden, på grund af de Allierede bombardementer; og i 1943 begyndte fanger i Dora - Mittelbau at udvikle anlæggene til V-2 bomber og andre eksperimentelle våben. V stod for "Vergeltung" dvs. gengældelse.
Fangerne, der arbejdede på stedet indtil foråret 1944, blev holdt under jorden uden lys og frisk luft, og dødeligheden var meget høj. Fanger, der var for syge eller svage til at arbejde, blev omgående sendt til Auschwitz eller Mauthausen for at blive aflivet. Først i foråret 1944 blev fangebarakker bygget over jorden. Da produktionen af våben var i fuld gang, var der omkring 12.000 tvangsarbejdere i Dora - Mittelbau, der var omgivet af et elektrisk pigtrådshegn. Stedet havde også et krematorium.
Der var en art modstandsbevægelse blandt fangerne, hvis aktivitet gik ud på at trække arbejdet i langdrag og evt. sabotere de raketter, der blev produceret. Mistanke om sabotage medførte dødsstraf, omkring 200 fanger blev hængt på en sådan mistanke.
I april 1945 begyndte man, i lighed med andre koncentrationslejre, at evakuere fangerne fra Dora - Mittelbau. De fleste af dem blev sendt til Bergen - Belsen, og mange af fangerne døde undervejs på denne dødsmarch. Da de amerikanske styrker nåede frem samme måned, var der kun få levende fanger tilbage i anlægget.

Billeder fra denne lejr kan ses i fotoalbum af samme navn.

Buchenwald, ordet betyder "bøgeskov", blev oprettet i 1933 til fjender af naziregimet. Den lå på en skovbevokset høj nogle få kilometer fra Weimar, et af Tysklands kulturelle centre. Lejren havde ikke gaskammer, men var ellers i en hver henseende en udryddelseslejr, hvor udryddelsen foregik ved hjælp af sult, udmattende arbejde, prygl og tortur. En våbenfabrik, hvor fangerne arbejdede 24 timer i døgnet i to 12 timers skift med at fremstille maskinpistoler, håndvåben, ammunition og andet materiel til værnemagten, bidrog i høj grad til at øge dødeligheden blandt fangerne. I Buchenwald optrådte også lejrchefens kone, Ilse Koch , som havde den hobby at lave pyntegenstande af tatoveret menneskehud.Buchenwald blev befriet den 10. april 1945 af soldater fra den amerikanske hærs 80. division. Fem dage senere ankom den berømte reporter Edward R. Murrow til Buchenwald og skrev en lang, udførlig beretning om de forfærdelige forhold.
I denne lejer sad også mange af de danske politibetjente.
Noget der røstede os en del var at der sad fanger helt frem til 1958.