Sommerferie 2011

Søndag 7/8 – 2011.

Vi kørte hjemmefra kl. 10 og satte kursen mod grænsen hvor vi lige skulle handle lidt til turen og have købt gas.

Da vi havde handlet gik det så mod syd, men der var meget trafik og en del kø på motorvejen og det gik helt galt da vi nåede næsten til Hamburg, 19 km kø ved Elbentunnelen, surt for hele vores tidsplan var ødelagt.

Vi blev enige om at vi kørte ind på Scandinavia camping ved soltau, denne plads kunne jeg huske at vi brugte da jeg var barn og kørte på ferie.

Men kors en kedelig plads, der var lukket i butikken på tros af at klokken kun var 20. Når men vi fik noget aftensmad og sad og hyggede os lidt inden vi gik i seng.

En sjov model af en autocamper.

Mandag 8/8 – 2011.

Vi var klar til at kører fra pladsen ca. kl. 8.30 og så gik det mod syd, der var igen en del kø på motorvejen, men ikke de helt lange og ikke nogen ulykker.

Vi kørte bare på for at komme så langt ned som muligt og holdt ikke så mange pauser som vi plejer, vejret var kedeligt og lidt småregn ind imellem.

Da vi nåede til München blev vi hurtig enige om at vi kørte til Aigen Salzburg men de sidste ca. 100 km foregik i total mørke, øsregn, torden og ingen striber på vejen så det var godt nok 100 km i helvede, men vi nåede helskindet frem til campingpladsen, vad der ca. kl. 21.30 total udkørt. Campingpladsen var et stort pløre da der var kommet meget regn, godt vi kører i 4wd. Vi fandt en plads og fik sat campingvognen op. Nu skulle vi sove så vi kunne være friske næste dag.

Så er det op med støttebenene og afsted.

Tirsdag 9/8 – 2011.

Uret ringede kl. 6.30 men jeg var godt nok bombet af gårsdagens køretur og vejret var ikke ligefrem noget at råbe hurra for, meget overskyet, tåget og regn. Orkede ikke at skulle ud og kører så vi blev en dag ekstra, slappede af og fik gået en tur. Fik også et par gode grin af nogle af dem som skulle af sted, de sad fast og måtte trækkes ud på vejen af campingfatter som kom med traktoren og hev dem ud. Der var en italiener som ikke kunne få autocamperen ud så der blev sat en kæde i og så blev den trukket ud, men det sjove var at han sug havde glemt at slippe håndbremsen, så er det jo klart at man ikke kan køre hehe. Dagen gik med meget regn og nogle haglbyger. Vi gik tidligt i seng så vi kunne være friske til det sidste stræk til Marina Di Venezia.

Mange blev trukket ud, da det var meget pladret efter 6 dages regn.

Onsdag 10/8 – 2011.

Op kl. 6.30 og gøre klar til at kører lige så snart de åbnede kl. 7 vi fik betalt og så gik det ellers af sted mod syd og en tur op gennem masser af bjerge og tunneler, vi spiste morgenmad efter ca. 1 times kørsel, vejret blev bedre og bedre jo længer vi kom mod syd, efter ca. 250 km måtte vi skifte tøj til let sommertøj, vi var jo kommet fra 13 grader ved Salzburg, og nu var det 26.

Trafikken kørte bare som den plejer når vi kører denne vej om formiddagen, vi nåede frem til Marina Di Venezia lige som åbnede igen kl. 15. vi blev meget overrasket over der ikke var nogen kø som der plejer at være på dette tidspunkt. Men vi fandt hurtigt ud af hvorfor, ALT optaget, vi blev spurte om vi ville vente til der blev plads, det havde vi jo prøvet før så det ville vi gerne vi fik et nr. og skulle kører ned til ventepladsen, vi fik nr. 18 så det så jo lyst ud, men da vi kom rundt om hjørnet til ventepladsen var der godt nok mange biler med campingvogne og autocampere, men vi var jo kørt herned så vi skal da bare være her.. Der kom et par stykker ind af gangen men der var godt nok lang tid imellem, nå det kunne jo ikke ødelægge vores humør, det gik meget langsomt frem, så vi måtte jo nok forberede os på at det blev meget sent før vi kom ind på pladsen. Da vi ankom, var der ca. 35 før os da vi ankom, da kl. var ca. 20 kom der en fra pladsen og spurte om vi ville have strøm for vi skulle overnatte uden for pladsen, vi fik sat strøm til og så blev kaffemaskinen sat til og der blev brygget kaffe, efter en kop kaffe gik vi ind på pladsen og købte os et par pizzaer som vi tog med ud i campingvognen og spiste, så Frk. Nitouche inden vi lagde os til at sove omkring midnat.

Christoforus ( Christofer ) Han er en af de Fjorten Hellige Hjælpere og er nu især populær som skytshelgen for bilister.

Torsdag 11/8 – 2011.

Jeg vågnede kl. 6.30 og stod op og lavede kaffe vi havde noget brød som vi købte aftenen før på pladsen så vi kunne få noget at spise, strømmen blev taget kl. 8, vi sad og drak kaffe da der kom en af vognene fra pladsen ned langs køen, de delte croissanter og vand elle juice ud til dem som holdte i køen, god service.

Nu kunne vi bare vente på at der begyndte at køre nogle fra pladsen så vi kunne komme ind, endelig kl. 10 blev vi kaldt ind til indskrivning, og kl. 11 var vi nede på den anviste plads, så skulle campingvognen på plads og der skulle sættes op. Da vi var færdige var der dømt afslapning resten af dagen.

Den lille vogn der kørte rundt og delte croissanter og drikke ud.

Fredag. 12/8 – 2011.

Dagen gik med at slappe af og nyde solen som vi ikke har oplevet meget af hjemme i Danmark. Var på stranden og lå i solen og var i vandet. Aften gik med hygge, var lige oppe og få en is og købe vandmelon.

Underholdning på scenen.

Lørdag. 13/8 – 2011.

Dagen gik på stranden, men vi kunne ikke ligge der så længe af gangen for man bliver godt øm i kroppen når man har ligget der et stykke tid, sandet bliver hårdt, og man bliver varmet godt op, vi har en drømme seng med så den kan vi jo tage med ned på stranden, men Charlotte mener at vi skal købe en til så vi begge kan ligge på drømmesenge, vi fik købt en til. Men da vi kom ned til campingvognen snakkede vi om at det ville da blive et slæb at skulle bære dem frem og tilbage til stranden. Vi har et par gange set de vogne som alle bruger når de skal på stranden, stå oppe i basaren men syntes de var alt for dyre, omkring 90€ og det ville vi ikke lige bruge på det, vi snakkede om at man da måtte kunne få nogle der var, billiger, vi gik op og kiggede, og ganske rigtig vi fandt en som så okay ud til 38€, den købte vi, så nu ligner vi alle de andre når vi skal på stranden, drømmesenge, badelagner, parasol, køletaske og bøger, men vi må indrømme at det er dejligt at ligge på drømmesenge så får man lidt luft og det er behageligt, og køletasken med kolde drikke.

Om aften var vi på stranden og høre 70’er musik, der var sat sene op og der var et band som spillede musik, det var ret godt.

Live musik på stranden.

Søndag. 14/8 – 2011.

Vi brugte dagen på stranden, kun afbrudt af at vi var oppe og spise og hente nye kolde drikkevare. Aften gik med hygge og vores sædvanlige gåtur.

Gul strandbar. Tid til en kold øl.

Mandag. 15/8 – 2011.

Fik ordnet forskellige ting om formiddagen, og til middag cyklede vi en tur ud til Punta Sabbioni for at se hvor langt de er nået med det store dæmnings anlæg, og så fik vi en kold øl ude ved havnen hvor de sejler ud til øerne.

Eftermiddagen gik på stranden, og om aften var vi på stranden og se lidt af det show som der var der, video drom kalde de det, det var diskotek hvor der kørte video på en storskærm.

Indsejlingen til lagunen.

Tirsdag. 16/8 – 2011.

Brugte hele dagen på stranden, og om aften var vi oppe og spise og hygge.

Så er vi klar til at gå på stranden.

Onsdag 17/8 – 2011.

Gik en morgentur på stranden og nød solopgangen, dagen gik på stranden, om aften kørte vi en tur til Cavallino, var lige på shopping tur i nogle af de forskellige butikker der ligger langs vejen.

Solopgang over havet.

Torsdag 18/8 – 2011.

Vi har besluttet os for at i dag skal vi en tur rundt til øerne Burano, Murano, San. Michele og Venezia. Vi gav 43,20€ for færge billetterne og de kunne bruges i 24 timer.

Vi startede med at tage til Burano, øen med de farve rige huse, øen er også kendt for sine flotte kniplede ting, en rigtig flot og hyggelig ø, med mange små gyder og stræder. En ø vi godt kunne finde på at besøge igen.

Så tog vi til Burano øen som er kendt for sin glaskunst, før hen var hele øen fyldt med værksteder og fabriker som lavede alt muligt i glas, men i dag er der ikke meget tilbage, det meste er ikke i brug mere og står bare og forfalder. Vi blev meget skuffet over besøget på øen, og priserne på de glasting som de solgte var højre end på lidoen.

Fra Burano tog vi til San. Michele kirkegårds øen, den var meget fredfyldt og helt sikkert en oplevelse, men den var ikke lige så velholdt som man ellers hører, men gravstene var meget specielle da der var billeder af de afdøde, nogle gravsteder var meget forfaldende og ødelagte.

Fra San. Michele tog vi til Venezia og gik rundt og så noget af det vi ikke havde set tidligere vi var oppe på Rialto broen og se ud over kanal Grande. Turen til Rialto var gennem mange små stræder, nogle hyggelige andre forfaldende og beskidte, vi fik et par stykker pizza og de var bare kanon gode. Så gik vi til Markus pladsen og skulle se hvor langt de var nået med at sætte kirken i stand, og så ned og tog færgen tilbage til Punta Sabbioni, da vi kom i land sluttede vi vores tur af med en kold øl inden vi cyklede tilbage til campingpladsen, da havde vi også været på tur i over 11 timer.

Fra Burano.

Fredag 19/8 – 2011.

Dagen i dag gik med afslapning på stranden.
Om aften blev der sprøjtet mod myg.

Lørdag 20/8 – 2011.

Igen en dag med afslapning på stranden, efter aftensmaden gik vi en tur op og fik en is og så / hørte Doktor Movie live band, de spillede filmmusik, men lyden var ikke så god, man kunne dårlig høre hvad de sang.

Doktor Movie live band.

Søndag 21/8 – 2011.

I dag skal vi have pakket sammen og klaret de sidste indkøb så vi er klar til at køre i morgen.

Så bliver der pakket sammen.

Mandag 22/8 – 2011

Vi havde ikke den store lyst til at skulle køre mod nord i dag, men vi skulle jo hjem og på arbejde, og vi ville jo også gerne lige forbi Harzen som vi plejer.

Vi kom først af sted fra campingpladsen kl. 10.50 godt nok lidt sent men vi havde jo ikke noget vi skulle nå så vi tog det stille og roligt.

Kl. 14.30 var vi ved grænsen til Østrig, vi skulle jo lige have en vignette så vi kan køre lovligt gennem Østrig.

Vi kørte ind på autohof Hilpostein omkring 22.30 her har vi overnattet før, og vi er altid blevet placeret så vi ikke lå ved siden af kølevognene, så vi kunne sove uden at blive vækket.

Så forlader vi Italien for i år.

Tirsdag 23/8 - 2011.

Jeg vågnede kl. 5.30 og stod op og satte mig ud og nød den varme morgen med en kop kaffe og en smøg, og så solen komme på himlen.

Vi kørte efter at vi havde spist morgenmad på truckstoppet, kl. 7 gik turen videre til Harzen gik uden kø og andre forsinkelser vi ankom til Harz Camp ca. 12.30 vi fik stillet op og så kunne vi slappe af og nyde det gode vejr.

Da det begyndte at blive mørkt oplevede vi noget som vi ikke tidligere havde oplevet på campingpladsen, der begyndte at flyve mange flagermus rundt helt tæt på forteltet, en helt utrolig oplevelse. Vi gik ind og læse som vi gør meget på vores ferier, men der gik ikke lang tid før det blev et kraftigt tordenvejr. Så der gik lige yderlig et par timer før vi kunne sove.

Lidt udsigt fra turen til Harzen.

Onsdag 24/8 – 2011.

I dag var vi lidt rundt og handle og gå en tur i Bad Harzburg, da vi nåede aften fik vi igen torden og regn.

Torden i Harzen.

Torsdag 25/8 – 2011.

I dag kørte vi en tur til Werningerode for at se et fly & helikopter museum, det var ret spændende at se de mange fly og helikoptere på nært hold.

Der efter kørte vi til Mini Harz som er modeller af kendte bygninger fra hele Harzen, helt utroligt godt lavet med mange små detaljer.

Vi sluttede vores udflugt med en gåtur i Bad Harzburg.

Igen fik vi lidt regn og en del torden.

Fiat jagerfly.

Fredag 26/8 – 2011.

I dag pakker vi sammen og kører hjem, da de har lovet et voldsomt uvejr i det nordlige Tyskland, vi vil gerne nå hjem før det starter.

Vi når op til grænsebutikkerne omkring kl. 18, vi får handlet det vi skal have med hjem og spiser aftensmad hos Duborg.

Da vi kører over Lillebælt er det begyndt at trække op til dårligt vejr, og da vi når Storebælt blæser det ret kraftigt, vi tænker på om de har lukket broen for trafik, men der er kun blink for kraftig sidevind og man må kun køre 70 km.

Det var godt nok en lang tur op over højbroen, utroligt at den ikke var lukket.

Vi var hjemme lige omkring kl. 22.

Solnedgang på den jyske motorvej.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

09.01 | 13:16
Amalie har modtaget 1
09.01 | 13:15
Alexander har modtaget 1
09.01 | 13:14
Sommerferie 2011 har modtaget 1
23.12 | 15:30
Campingudstyr. har modtaget 1
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE